Alliance Française Helsingør tilbyder en række kulturelle arrangementer – primært foredrag, men også koncerter og vinsmagninger.
Foredragene spænder over litterære og samfundsrelevante emner samt temaer fra Frankrigs rige kulturarv.
Vi interesserer os for det franske sprog og den frankofone kultur i bred forstand, og vi er stolte af at bidrage til at udbrede kendskabet til denne verden.
Foredragene holdes på fransk og leveres som regel af passionerede eksperter indenfor hver sit felt og i universitetsmiljøet. De fleste foredragsholdere er danske, men vi inviterer også oplægsholdere fra Sverige og Frankrig.